
Udtalelser fra tidligere klienter
-
Uddrag af mail
“…..men tak, Belinda. I det hele taget bare tak for dig, helt inde fra hjertekulen og det inderste af knoglerne 🧡
Mit møde med dig og De 3 Principper føles som at være kommet hjem. Ikke længere at skulle kæmpe med livet og være angst for, hvad det bringer, men lande i tilliden til, at livet har mig. Roen der er flyttet ind med troen på, at det bor i mig, og at det ikke forsvinder, uanset hvordan jeg har det lige i øjeblikket. Så tak, Belinda! Jeg glæder mig til at se dig på torsdag i næste uge. ”
Jannie (38 år) generaliseret angst og depression -
SMS besked
“Hej søde Belinda
Jeg ville bare lige fortælle dig, at jeg har været ude og flyve uden problemer med ingen angst, jeg tager metroen uden problemer og ingen angst, jeg har fået nyt job og starter i skole på tirsdag, jeg taber mig stadig og er bare rigtig glad!
Så ville bare sige tak for dig og alt det, du har givet mig!
Kæmpe knus fra mig💗💗😃😃🌸🌸.”
Caroline (spiseforstyrrelse og generaliseret angst).
-
Anbefaling
“Belinda er nok det mest indsigtsfulde menneske, jeg kender!
Hun er klog på mennesker og klog på livet. Og havde det været muligt at give 6 stjerner her, så havde jeg gjort det!
Jeg havde hørt om Belinda fra en psykolog-veninde, som fortalte mig, at Belinda er den absolut bedste.Og jeg giver hende ret”.
Eva, selvstændig advokat (personligt udviklingsforløb).
-
Anmeldelse
“Først vil jeg sige tusind tak for den kæmpe hjælp, du har givet mig til at komme videre og kunne slippe tankemylder og bekymringer. Det har været intet mindre end en åbenbaring. Og ganske rigtigt (og det troede jeg overhovedet ikke på) så sover jeg fint om natten nu. JEG SOVER!!
Når jeg bliver gammel og tænker tilbage på mit liv, så vil mine samtaler med dig stå som en af de største livsforandrende begivenheder i mit liv, og som har haft størst indflydelse på min livskvalitet. Det er fuldstændig fantastisk at bare 5 samtaler, har åbnet mine øjne for de muligheder og det overskud, det giver i livet, når man formår at slippe tankemylder og de evige bekymringer og bare leve livet. Og den største bonus er, at jeg sover. Og så er alt jo anderledes :-) Vi snakkes måske ved😊.”
Mange kærlige hilsner Irene
Frank, It-medarbejder, 53 år (overtænkning og dårligt selvværd).
-
Uddrag af mail
“Nu kommer det. Tadaaaaaaaa. Jeg har kørt på motorvej! Og det var mig selv, der sad ved rattet. Det er over 20 år siden, at det er sket.
Som du ved, så plejer jeg at sidde ved siden af min mand, men næsen begravet i min iPhone, stiv af skræk.
Jeg overhalede en lastbil to gange med 110 km i timen og kørte over en bro. Hjertet sad oppe i halsen, men jeg gjorde det sgu’.
Og i morgen tager jeg begge unger med mig i toget til København på vinterferie. Alene, uden min mand.
Vi skal under tunnellen og på en eller anden måde, så kan jeg mærke, at det overhovedet ikke bliver noget problem.
Det er så vildt, og jeg glæder mig til at fortælle dig meget mere, når vi mødes i næste uge.”
Mette, sygeplejerske 44 år (generaliseret angst i 20 år).
-
Anbefaling
“Hvis der var nogen der havde fortalt mig, at jeg ville være ude på den anden side af min angst og stress for 6 uger siden, efter bare 5 sessioner på Skype, så ville jeg, helt ærligt, have grinet højt.
Jeg var ved at kaste op over at sidde i terapi og endevende mit liv og snakke om fortiden, uden reelt at få det bedre. Jeg var desperat og kunne ikke udholde at have det så dårligt.
Havde hørt fra en (tidligere angst) nabo, at jeg kunne få hjælp online, selv om jeg bor i udkantsdanmark. Jeg tror, jeg læste hjemmesiden 10 gange, før jeg bestilte en tid, for hvad nu, hvis det her heller ikke hjalp?
Måske dukker mine angstsymptomer op igen på et tidspunkt, who knows, men det er faktisk ikke så vigtigt. For nu ved jeg, hvad jeg skal gøre, og mest af alt IKKE gøre, for at komme tilbage på sporet igen.”
Sidse (stressrelateret angst igennem 4 år).
-
Anbefaling
“Fantastiske Belinda…. jeg er stadig helt høj over at have fået øjnene op for livet.
Jeg er målløs over, hvor hurtigt og effektivt De Tre Pricippers måde at se tanker og følelser på, har fået styr på den angst jeg har bøvlet med igennem længere tid (som følge af stress).
Du har en fantastisk positiv tilgang til tingene og en dejlig simpel måde at forklare og eksemplificerer tingene på.
Det er en ren fornøjelse at være i dit selskab!
Mit forløb hos dig er uden tvivl det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv!”
Karoline, selvstændig (stressrelateret angst).
-
Uddrag af mail
“Ungerne har plaget om en kattekilling i flere år. Jeg har bare afvist det. Kunne slet ikke overskue tanken. Og så i det her hus, der konstant er under ombygning.
Min mand synes, at det var synd for børnene, men altså helt ærligt. Jeg kan normalt ikke engang overskue at komme ud af sengen.
Og så her den sidste uge har jeg taget mig selv i at tænke, at det kunne da egentlig være rigtig hyggeligt, og at børn har godt af at have et dyr i deres liv. Og huset kan jeg se en ende på. Faktisk er her jo hyggeligt, selv om det roder lidt. Og jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt. Så altså, der sker noget med mig, det gør der altså. Jeg tager mig selv i at være glad.”
Ruth, selvstændig (stress og depression).
-
Uddrag af mail
“Det er lidt ligesom om, at jeg er begyndt at kunne mærke mig selv.
Altså, sådan finde ud af hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Som om hovedet er begyndt at fungere. Følelsen af at gå rundt i “vat” er væk!
I sidste uge var vi til to fester i weekenden. Det kan jeg slet ikke klare. Altså, det ville normalt tage mig en uge at komme over.
Jeg måtte da lige udenfor og trække vejret dybt et par gange undervejs. Men jeg klarede det du. Og søndag fik jeg lige en kort eftermiddagslur, så var jeg klar igen. Klippede hæk. Hvad siger du så!!”
René, konsulent (stressramt).
-
Uddrag af mail
“Tusinde tak!! Helt nede fra bunden var der – med din inspiration – basis for at arbejde sig op.
Du har så meget indsigt og intuition, som i den grad taler til mig.
Tak fordi jeg har mødt dig. Tak fordi du SÅ mig.
Jeg GLÆDER mig til vores næste samtale.”
Jette, jurist (stressramt).
-
SMS
“Godmorgen, Belinda
Jeg aflyser min tid hos dig i morgen. Jeg synes ikke, jeg har brug for den (og det er jo godt) selvom jeg synes, det kunne være hyggeligt 😁 Det går godt med mig ift. at vide, at det er mine tanker, der kører med mig, og at alt bliver fint igen. Det har hjulpet mig helt vildt i mit jeg-dur-ikke-til-at-føre-elever-til-eksamen-stress 😅 Måske ses vi igen. God sommer. Kh Eva”.
Eva, lærer (overtænkning og udbrændthed) . -
SMS
“Kære Belinda
Endnu engang tusind tak for et fantastisk forløb hos dig.
Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det har hjulpet at gå hos dig, samt gjort mig stærkere i min nye titel som mor.
Som lovet, får du hermed et billede af min lille datter.”
Cille, 24 år (depression).
-
Uddrag af mail
“Kære søde Belinda
Jeg bliver bare nødt til at skrive og fortælle dig, at jeg er helt mindblown. Det er jo den vildeste aha-oplevelse, som har gjort den her dag meget bedre end den startede.
Hvorfor har ingen fortalt mig om De Tre Principper før?
Sikke en lettelse jeg føler lige nu. Det er så rart at føle, at der endelig sker noget betydningsfuldt i mig.
Det giver virkelig mening det her. Søvnen har fyldt ALT.
Det kan jo faktisk være, at jeg sover dårligt i morgen (hvem ved), men lige nu synes jeg, at det er okay, for jeg har fundet ud af, hvad filan der foregår, og det skræmmer mig overhovedet ikke.
Det er den vildeste lettelse. Eller – det er jo egentlig ikke mig, der har fundet ud af det, det er jo dig der har peget - og nu ved jeg det for altid. Og det sætter jeg virkelig stor pris på.
Det syntes jeg bare, at du skulle vide :-).”
Filucca, pædagog (tilbagevendende søvnangst siden barndommen).
-
Uddrag af mail
“En lille opdatering, inden vores samtale i morgen:
Målet var jo at sove alene d. 27.og 28. august, hvor min mand skulle på forretningsrejse til Spanien.
Og jeg har gennem hele perioden vist, at det skulle jeg – men jeg har faktisk ikke tænkt på det.
Nu har jeg sovet alene (sammen med vores 2 drenge) de sidste 2 nætter, mens han har været afsted. Ikke helt uden sikkerhedsadfærd – jeg låste døren ind til stuen, for så skulle jeg ikke overskue helt så meget.
Men jeg gjorde det , og det er gået over alt forventning. En lille smule utryghed den første aften, som jeg ret let kunne lade være – og ellers er det gået fint.
Jeg vågnede nogle gange i løbet af natten, men faldt hurtigt i søvn uden at blive utryg. Det er ret fantastisk. Og selvom det måske ikke er helt i mål føles det som en KÆMPE sejr og lettelse.
Og lige nu sidder jeg og tænker, at hvis han skulle være blevet væk endnu en dag, så havde det også været helt ok.”
Margrethe 46 år, ergoterapeut (generaliseret angst).
-
Tilbagemelding på foredrag om 3P
“Kære Belinda
Du får lige en tilbagemelding på foredraget i går aftes. Reaktionerne var helt overvældende gode.
Tror ikke, der var en’ i lokalet, der ikke var lettere rystet, på den mest positive måde.
Vi blev hængende et times tid efter du gik, og dine ord blev vendt og drejet.
Alle var enige om, at det du bragte til torvs var voldsomt inspirerende og friskt.
Og helt sikkert til stor gavn for alle med tendens til overtænkning.
En sagde sågar, at han havde overvejet ikke at komme, men at han var så glad for, at han gjorde, for det var konkret og brugbart det, du talte om.
Andre gav udtryk for, at den type af arrangementer må vi gerne lave flere af, og det gør mig glad.”
Niels Ostenfeldt, Dansk Filmklipperselskab
-
Uddrag af mail
“Bare lige en opfølgning som lovet. Jeg har ikke været ude at kaste op om morgenen, siden vores første session. Yay! Trangen er ikke 100 % væk, men det er tæt på, for nu VED jeg godt, at det var mine tossetanker, der havde fået overtaget over mit liv. Jeg står op, tisser og drikker lidt vand og går tilbage i min seng.
Faktisk tager jeg mig selv i at glæde mig bare lidt til dagen, der kommer. Og jeg har fået meldt mig til fodbold med gutterne, som vi aftalte.
Er spændt på, hvordan det kommer til at gå og er også lidt usikker. Hold da op, det har altså rykket mig for vildt det her. Det, havde jeg aldrig troet var muligt. Ses.”
Kasper, assurandør (generaliseret angst siden barndommen).
-
Anbefaling
”Jeg har igennem hele mit voksenliv lidt af forskellige former for angst og fobier. Det har fyldt enormt meget i perioder, og jeg havde aldrig troet, at mit liv skulle blive symptomfrit og uden medicin igen. Men allerede efter første møde med dig, kunne jeg mærke en markant forskel. Det var lidt som at være rigtig vågen for første gang.
Mine symptomer, såsom konstant hjertebanken, trykken for brystet og svimmelhed var væk, og jeg begyndte langsomt at få min normale tilstand i kroppen tilbage. Mit humør og overskud til mine børn voksede støt, og kommunikationen min mand og jeg imellem blev mere tydelig og positiv. Jeg kan kun sige, at jeg har fået mit liv tilbage, takket være dig, og mine varmeste anbefalinger skal lyde herfra”.
Mette, restaurationsejer (angst og fobi).
-
Uddrag af mail
“Kære Belinda
Jeg tænker ofte på dig, og hvor stor indvirkning din hjælp har haft på mit liv. Fik derfor lyst til at sende dig en lille julehilsen.
Jeg fortalte en pige, der også har OCD, om det her forleden, hvor jeg endnu engang fik reflekteret over, hvor meget mit liv har forandret sig efter, jeg lærte dig (og 3P) at kende.
Min OCD er nu noget, jeg betragter som fortid. Det er jeg dig evigt taknemmelig for.
Rigtig glædelig jul til dig og dine kære.”
Lisbeth, lægesekretær (OCD siden barndommen).
-
Uddrag af mail
“Hej Belinda
Her går det over stok og sten…har fået det så godt. Arbejder pt. halv tid og det er så perfekt. Synes ikke jeg har behov for en ny tid. Jeg ved, hvor du er, men kan slet ikke forestille mig, at det bliver aktuelt.
Há det godt og tak tak tak, du har virkelig hjulpet mig så godt på vej i livet igen.
God weekend.”
Lone 42 år (stressramt).
-
Uddrag af mail
“Tak for en rigtig god første samtale sammen med dig. Det er gået rimelig godt med at lade de ikke så hjælpsomme tanker bare flyde forbi i dag. Det gav mere energi og liv – og bedre humør! Allerede i går aftes oplevede jeg, at jeg ikke var nær så identificeret med bekymringerne, men mere så dem udefra, så der var ikke liv i dem så længe. De var ligesom løbet lidt ud i sandet og ikke så vigtige mere. Spændende hvad jeg kommer til at opleve de næste dage. Jeg glæder mig til at fortsætte. Vi ses om en uge.”
Lotte, førtidspensionist (har lidt af angst siden barndommen)
-
Anbefaling
“Jeg har benyttet Belinda i forbindelse med min skilsmisse med det resultat, at jeg i dag har det skønneste forhold til min ex. Tak for at lære os at lytte og forstå. Efterfølgende har jeg taget et fantastisk forløb med personlig udvikling for øje. Jeg lærte en masse om mig selv, og det ligger til grund for den person, jeg er i dag. Jeg vil ikke et sekund være foruden denne gave fra Belinda. Tak for alt. Og til dig, der læser med – tøv ikke længere, du er i de bedste hænder hos Belinda”.
Flemming, selvstændig cykelforhandler (parterapi – og personligt udviklingsforløb).
-
Anmeldelse
”Jeg har i mange år lidt af sygdoms- og generaliseret angst. Min hjerne føltes det meste af tiden som Hovedbanegården i myldretid, og jeg kunne ikke længere rumme al den bekymring og angst.
Værst af alt var nok følelsen af magtesløshed, og at situationen føltes uden for min kontrol – at det simpelthen måtte være mit ”lod i livet”.
Efter utallige terapitimer hos diverse psykologer igennem årene, som desværre ikke forbedrede min situation, så jeg min henvendelse til Belinda som et allersidste forsøg på at tage kontrollen tilbage og styringen i mit liv.
Gudskelov for den beslutning, for terapien virkede! Hvilken befrielse det var ikke at skulle analysere ens barndom, ikke at skulle vende og dreje hver en tanke og følelse, men tværtimod lade skidtet ligge.
Belinda udfordrer, kærligt og empatisk, men også bestemt, med indsigter der lærer en at slippe de negative tanker og fornemmelser.
Hos mig tog det nogle sessioner før De Tre Principper begyndte at lande (jeg var meget skeptisk), inden skuden begyndte at vende. Efter 6 samtaler mærker jeg nu tydeligt, at min angst og mine bekymringer er markant mindre.
Frem for alt så har Belinda hjulpet mig med at indse, at angsten kommer fra min massive overtænkning - og den allerede markant mindre! Hvilken følelse af frihed.”
Kathinka, (43 år) (sygdoms- og generaliseret angst)
-
Anbefaling
“Jeg kom hos dig, fordi jeg gennem længere tid havde været udfordret af angst. Forinden havde jeg gennem en lang årrække prøvet forskellige former for terapi uden rigtig at kunne komme min angst til livs. Jeg var faktisk nået til et punkt, hvor jeg tænkte, at jeg måtte affinde mig med, at angsten var en del af min hverdag. Indtil jeg kom hos dig. Her så jeg et glimt af, for første gang i mit liv, at det var muligt at slippe af med min angst. Allerede efter første session kunne jeg mærke en betydelig forandring.
Du har givet mig en forståelse, som har gjort, at jeg er kommet i balance, tror mere på mig selv og føler mig stærkere.
Jeg plejede at bruge enorm lang tid på at bekymre mig og overtænke alting. Jeg fik ofte taget beslutninger (efter lang tids overtænkning), som enten gjorde, at jeg gik på kompromis med mig selv eller fik dårlig samvittighed.
Efter mit forløb hos dig er jeg fuldstændig sluppet af med bekymringstanker, og jeg overtænker ikke mere. Jeg er blevet i stand til at tage hurtige beslutninger – uden at få dårlig samvittighed og uden at gå på kompromis med mig selv. Jeg har meget mere overskud, jeg hviler mere i mig selv, og jeg føler mig som et helt nyt menneske.
Du har formået at hjælpe mig på en måde, som ingen andre, jeg har opsøgt, kunne. For første gang har jeg oplevet, at terapi virkelig har rykket noget.”
Marie, 29 år, butiksansat (generaliseret angst).
-
Uddrag af mail
“Jeg fik aldrig fortalt dig, at jeg samme aften, som vi afsluttede terapien på vej op mod byen for at handle, spontant blev grebet af den dejligste følelse af varme og ømhed ved tanken om dig, dit væsen, din humor og alt, hvad du har gjort for at hjælpe mig.
Langt mere end hvad man på nogen måde kunne forvente, tror jeg. Men så ikke alligevel, hvis man er en terapeut og et menneske som dig.Tusind tak, det overgår, hvad jeg har af ord. Jeg havde mistet håbet om nogensinde at komme ud af mit lille kammer hos mor og leve noget, der “næsten” ligner en normal tilværelse.
Jeg er taknemmelig for hvert et sekund.”Lajke (svær OCD og social angst igennem 20 år).
-
Mail
“Hej Belinda
Tak for sidst – her går det forrygende😊 Jeg har en ret travl periode, og den bliver ikke mindre travl desto tættere, vi kommer på jul. Jeg har tænkt over, hvor glad jeg er for din hjælp, og hvor godt det går, og jeg er kommet frem til, at jeg ikke har brug for et opfølgende møde med dig, som vi har aftalt i december. Jeg har fuldstændig ro i mit system.
Jeg vil hermed takke dig for den store hjælp du har ydet, for at jeg har fundet mig til rette. Pas godt på dig selv og dine. Er ked af at sige det, men jeg håber ikke, vi tales ved igen – men, man ved jo aldrig.
Glade og hjertevarme hilsner.”
Mimi (52 år), HR-chef
-
Anbefaling
“Jeg kan kun give min varmeste anbefaling til Belinda, som må være Danmarks dygtigste terapeut indenfor sit felt.”
Søren, Forsvaret (stressramt).